Ordet stress bruges om både travlhed, kropslige reaktioner og længerevarende belastning. Det kan gøre samtalen uklar. Denne guide skelner mellem den kortvarige reaktion, vedvarende belastning og de forhold, der kan holde reaktionen i gang.
Stress er en reaktion
Kroppen kan mobilisere energi, når noget kræver hurtig handling. Pulsen stiger, opmærksomheden snævres ind, og kroppen bliver klar. Den reaktion er ikke i sig selv sygdom.
Problemet opstår, når belastningen bliver ved, og muligheden for restitution er for lille. Så kan søvn, koncentration, humør og fysisk velbefindende blive påvirket.
Belastningsreaktioner ser forskellige ud
- Kroppen: Spændinger, uro, hjertebanken, træthed eller hovedpine.
- Tankerne: Tankemylder, glemsomhed, koncentrationsbesvær eller katastrofetanker.
- Følelserne: Irritabilitet, tristhed, skam, afmagt eller følelsesmæssig fladhed.
- Adfærden: Tilbagetrækning, overarbejde, konflikter eller vanskeligheder ved at holde pauser.
Symptomer kan have mange årsager. Derfor bør du kontakte læge, hvis du er bekymret, eller hvis reaktionerne er kraftige eller vedvarende.
Se efter mønstret
Spørg ikke kun “Hvad er der galt med mig?”. Spørg også “Hvad har jeg stået i, hvor længe, og hvilke muligheder har jeg haft for at påvirke det?”.
På arbejdet kan belastning hænge sammen med stor arbejdsmængde, uklare krav, lav indflydelse, konflikter eller manglende støtte. I privatlivet kan sygdom, tab, omsorgsopgaver og økonomisk usikkerhed fylde.
Støtte og årsager
Søvn, pauser, bevægelse, samtaler og mindfulness kan være støttende. De må ikke stå i stedet for ændringer i belastningen. Hvis arbejdet er årsagen, skal arbejdspladsen også handle.
Arbejdstilsynet anbefaler blandt andet at tale med dem, der kan hjælpe med at fjerne eller mindske årsagerne til stress.
En øvelse i tidlig registrering
Stop et øjeblik tre gange om dagen. Spørg:
- Hvad mærker jeg i kroppen?
- Hvad fylder i tankerne?
- Hvad har jeg brug for at gøre, bede om eller vælge fra?
Øvelsen er ikke behandling. Den kan hjælpe dig med at opdage mønstre tidligere.
Søg akut hjælp ved akut fare
Hvis du er i akut fare eller har alvorlige symptomer, skal du kontakte akut hjælp. Denne guide kan ikke bruges til at vurdere din konkrete helbredstilstand.
Se Nordic Mindfuls samlede side om stress og belastningsreaktioner.
