Der findes mange forskellige meditationspuder, så det kan være svært at vælge. Derfor har nordic mindful samlet en række gode råd til, hvad du skal kigge efter, når du køber en meditationspude (zafu) og meditationsunderlag (zabuton).
Allerførst er det dog vigtigt at sige, at du sagtens kan meditere uden en meditationspude. Du bliver ikke “bedre” til mindfulness af at sidde på en lækker pude. Hvis det fungerer for dig, kan du også sagtens sidde på en køkkenstol eller et sammenfoldet tæppe.
En meditationspude kan være en hjælp til at sidde i en rank, oprejst stilling, der støtter vågenhed. Puden støtter dig i at sidde med en rank rygsøjle i en stabil position, som du kan blive i et stykke tid uden at få smerter.
Hvis du er meget smidig, vil du også kunne sidde direkte på et underlag, men de fleste vil sidde mere komfortabelt på en meditationspude eller en stol.
Selvom du køber den bedste meditationspude i verden, kan der stadig opstå smerter, når du sidder i længere tid af gangen.
Når det sker, er det vigtigt at huske, at meditation og mindfulness ikke er en træning i at bide tænderne sammen og udholde smerterne. Det er heller ikke en træning i at kunne sidde ubevægelig i lang tid på en pude.
Derfor er det vigtigt, at vi lytter til vores krop og tager os nænsomt af den. Benet må godt snurre lidt. Der må også godt være lidt ubehag, men stillingen skal ikke give dig smerter. Prøv at justere på stillingen og hvis det ikke hjælper, så ryk op på en stol, eller lav stående eller gående meditation i stedet.
Fyld i meditationspuder fra nordic mindful er boghvedeskaller, som er et naturproduktet
Boghvedeskaller er lette og løse. Man kan skubbe lidt rundt med skallerne, så puden former sig efter kroppen. Puder med boghvedeskaller er tungere og mere faste/hårde end dem med kapokfibre. Skallerne kan synke lidt sammen efter mange års brug, men hvis puden stadig er i god stand, kan du fylde ekstra skaller på.
Nordic mindful har meditations puder i to størrelser
Almindelig pude: Hvis du smidig og i forvejen kan sidde i kortere tid i skrædderstilling på gulvet uden at få ondt i ryggen.
Høj pude: Hvis du er mindre smidig og har svært ved at sidde på gulvet i skrædderstilling. Hvis du har knæproblemer eller andre skader kan en høj pude også være en hjælp. Hvis du vil meditere i saddelstilling med puden mellem benene, skal du vælge den højeste.
Hvis du vil kunne bruge meditationspuden i mange år, er det vigtigt, at den kan vaskes. Puden skal have et inderbetræk, så du kan tage det yderste betræk af og vaske det. Det har Meditationspuderne fra nordic mindful.
De fleste betræk er af bomuld eller hør.
De er i en kraftig kvalitet, der kan tåle at blive brugt hver dag.
Du kan bruge meditationspuden direkte på gulvet eller på en yogamåtte, men skal du sidde i længere tid af gangen – måske på et hårdt eller koldt gulv, vil du blive glad for et underlag.
Et meditationsunderlag kaldes også for en zabuton eller en meditations-futon. Det er en fast kvadratisk madras, der er god at sidde på i længere tid. Den beskytter dine knæ og ankler mod hårde og kolde gulve ved meditation.
Er du i tvivl ? Så kan du altid sende os en mail til os på Kontakt@nordicmindful.dk eller ringe til os på 61 46 06 24. SÅ vil vi forsøge at guide dig til det bedste valg af en meditationspude.