Det er ikke svært at komme i gang med at meditere, men det kræver, at du sætter tid af og træffer et aktivt valg om at opbygge en jævnlig praksis. Det er ikke anderledes end at ændre på andre vaner i dit liv, hvis du ønsker at begynde at meditere regelmæssigt.
Meditation behøver ikke vare længere tid end 10 til 15 minutter.
Prøv at sætte dig ned i en behagelig stilling i rank position, på en stol eller på en pude. Slap af i skulderne og resten af kroppen. Træk vejret og hold fokus på din vejrtrækning – indånd ind og ud gennem næsen. Når (og ikke hvis) dine tanker flyver afsted med dig, så vend tilbage til din vejrtrækning og hold fokus på din vejrtrækning.
Når din vejrtrækning kører automatisk, og du ikke længere behøver tænke over den, er det tid til at give sig hen i meditationen. Start med at slappe af i alle muskler. Hver gang du opdager en muskel, der ikke slapper af, så giver du slip på den. Du skal ikke vurdere den, ikke have tanker på den, bare give slip, så den slapper af.
Det samme gælder med alle de andre tanker, der pludselig kommer forbi. Acceptér dem, uden at du forholder dig til dem, uden at du bedømmer dem, bare acceptér dem og giv slip på dem igen. Til sidst forsvinder de.
Med lidt træning kan du opleve fuldstændig tomhed. Bliver du forstyrret af tanker, skal du ikke gøre noget ved dem. Giv bare slip på dem og vende tilbage til dit åndedræt. Meditation er noget man skal lære.
Find en tryghed i at vide, at du altid kan dreje tankerne tilbage til dit langsomme, dybe åndedræt og fokusere på dét.
Hvis dine tanker fortsætter med at forfølge dig, kan du evt. visualisere, at du træder et skridt tilbage fra dem og blot betragter dem som noget, der bare er en del af dig selv. Herefter giver du slip på tankerne og vender tilbage til dit rolige, dybe åndedræt.